Home > Ferie i Rom > Skræddersyede herreskjorter i Rom
Ferielejligheden - Foto - Priser og Bestilling - Lejlighedens beliggenhed
FAQ - Om os - Ferie i Rom - Ferieboliger i og omkring Rom
Hånd- og skræddersyede herreskjorter i Rom
Francesco i Jaskä
Italiensk herremode er, som bekendt for de fleste, en vigtig del af italiensk levevis og I finder relativt mange butikker med herretøj i Rom og andre italienske byer. At være elegant og moderigtigt klædt på er vigtigt for mange italienske mænd.
Det er det også for min ven Francesco, der sammen med sin bror Dario og dennes kæreste Nicol har indrettet en
butik i Roms centrum ikke langt fra Piazza Navona - Jaskä Camiceria – der forhandler hånd- og skræddersyede skjorter.
Alle skjorterne bliver håndfremstillet i Calabrien (i Italiens støvlenæse) af virksomheden Camiceria
Catarisano, der har produceret skræddersyede skjorter siden 1958. Fremstillingen er baseret på lokale
antikke håndværkstraditioner og f.eks bliver alle knaphuller skåret og syet af nonnerne i klosteret i byen Borgia.
Hos Jaskä Camiceria finder I både færdigproducerede håndsyede skjorter og et stort udvalg af stoffer (bomuld, silke og hør) - også disse produceret efter antikke håndværksmæssige metoder – til production af skræddersyede skjorter.
Studie i skjorter
Der skal tages cirka 15 mål til en skræddersyet skjorte. Derefter bliver der produceret en papirsmodel, som skal prøves, eventuelt rettes og godkendes inden den færdige skjorte kan produceres. Det tager cirka 14 dage – Så I skal sikre jer en god lang ferie i Rom før I kan gå i gang med det indkøb.
Kan I stille jer tilfredse med en håndlavet – men ikke skræddersyet - skjorte, kan I altid være sikre på at finde et meget behageligt, elegant og langtidsholdbart stykke tøj hos Jaskä. Nicol, som I normalt finder i butikken, kan betjene jer på engelsk.
Tekstil til skræddersyede skjorter
I finder Jaskä Camiceria i Via Sora, 19a – Rom. For at komme direkte fra Via Silvestro II til Via Sora; kan I tage bus nummer 46 (mod Piazza Venezia) fra Via Boccea til Corso Vittorio Emanuele/ Chiesa Nuova, hvorfra der er få minuters gang til Jaskä.
Åbningstider:
Mandag: 15:30-19:30
Tirsdag - Lørdag: 10:00-13:30 og 15.00-19:30
Søn- og helligdage: Lukket
Kim Renberg - Rom, April 2005
Ferielejligheden - Foto - Priser og Bestilling - Lejlighedens beliggenhed
FAQ - Om os - Ferie i Rom - Ferieboliger i og omkring Rom
Apartment in Rome - Ferienwohnung in Rom - Ferielejlighed i Rom
------------------------------------------------
Monica og Kim Renberg
E-mail: silvestro2@hotmail.com
Telefon: +45.36991852 (Danmark) eller +39.0666411686 (Italien)